Hustyper m.m.
Arkitekturen
Det, som i dag oftest kaldes Vingen, er en bebyggelse på som sagt 40 huse, som under navnet Ellekildehave (hvilket området hed tidligere), blev opført af Højgård & Schultz A/S i 1976 – 1977. Bebyggelsen kaldes ofte også for Fiskerhusene, som var den klare inspiration for arkitekt Gert Ingemann m.fl. fra tegnestuen Møllen i Snekkersten, som tegnede vores dejlige huse. Tak for det.
Bebyggelsen er en fremtrædende repræsentant for god dansk arkitektur i slutningen af halvfjerdserne. De gamle i bebyggelsen husker endnu, at der i de første år kom busfulde af både lokale arkitektstuderende og sågar fotograferende japanere forbi. Deres nysgerrighed og begejstring var så stor, at de klatrede op for at kigge over plankeværker osv. for at se, hvad vi foretog os i haverne!
Husene er individuelle ejerboliger med små, nemme haver.
Der er 3 typer boliger: 90 kvm / 117 kvm / 137 kvm
Til alle huse hører et udhus og en carport. Materialerne er beton og tegl udvendig med trægulve indvendig.
De flest huse står som de oprindeligt blev bygget. Nogle få huse har fået foretaget en tilbygning på 20 m3.