Regler
Den 22.oktober 1979
Regler for bebyggelsens udseende for nybyggeri, for vedligeholdelse m.v. , som er fastlagt i deklaration af 15. juli 1976 og af Grundejerforeningen Ellekildehave 1.
1. Deklaration, der er tinglyst den 15 juli 1976 , og som gælder for bebyggelsen på Vingen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
3.1 Bebyggelsen må kun opføres med en placering og i et omfang som vist på bilag 2 og 3. Med byrådets og grundejerforeningens særlige tilladelse, er det dog tilladt på hver parcel at opføre en tilbygning på maximalt 20 m2. , såfremt denne i øvrigt kan opfylde kravene i byggelovgivningen.
3.3 Ydervægge skal udføres med overflader i følgende farver: hvid, sort eller jordfarver.
3.4 Tage skal udføres med røde teglsten.
8.2 I deklarationsområdet må der ikke findes beplantninger, der ved skygge eller kraftig vækst er til væsentlig gene for de omboende.
9.1 Påtaleberettiget er ifølge nærværende deklaration Helsingør byråd og grundejerforeningen hver for sig.
2. Helsingør Kommune har oplyst, at deklarationens formål er at fastholde bebyggelsens udseende og præg. Deklarationens pkt. 3.1. skal efter kommunens opfattelse forstås således , at der ikke må opføres noget som helst uden byrådets og grundejerforeningens særlige tilladelse, og at det opførte højst kan være på 20 m2. Følgelig kræves der efter det foreliggende foruden til egentlige udvidelser af husene også tilladelse fra både byråd og grundejerforening til opførsel af f.eks. skorsten, udestuer, flagstænger, udhuse, garager etc.
3. Med henblik på at fastsætte regler for grundejerforeningens virke i denne sammenhæng og med hjemmel i bl.a. vedtægternes § 2 litra e og f og § 15 har generalforsamlingen den. 24 februar 1978 fastlagt følgende regler , der binder både grundejerforeningens medlemmer og bestyrelse :
I. Skygger forårsaget af tilbygninger skal i al væsentligt falde på egen grund eller fællesareal.
II. Skorstene skal være enten murede med overflade som i punkt III eller runde stålskorstene med farve mat sort eller en jordfarve.
III. Alt udvendigt murværk og beton skal fremstå som pudset eller filtset og malet hvidt.
IV. Hegn i skel skal enten være bøgehæk, plankeværker med lodretstående ru brædder i grøn trykimprægnering, eller de oprindeligt projekterede ranchhegn i forbindelse med bøgehæk.
V. Overstiger højden af skure, udhuse mv. i skel 180 cm. skal der indhentes skriftligt nabosamtykke.
VI. Carporte, skure og udhuse skal stå med lodret ru bræddebeklædning i grøn trykimprægnering.
VII. Husenes træværk (gavle, vinduer,døre mv.) skal fremstå i deres oprindelige farve.
VIII. Det ydre fællesområde beplantes efter en helhedsplan vedtaget på en generalforsamling.
De indre fællesarealer beplantes frit efter samråd med naboen.
IX. I sager hvor der ikke kan henvises til love , regler eller generalforsamlingsbeslutning, har grundejerforeningen (bestyrelsen) ingen indsigelsesret.
4. Med hensyn til vedligeholdelse af træværket i bebyggelsen, der som anført ovenfor skal være opretstående ru træ i grøn trykimprægnering (gavle,carporte, plankeværker,skure,udhuse mv.) eller rød , grøn eller brun træimprægnering (husenes vinduer og døre) kan bestyrelsen oplyse følgende:
Trykimprægneret træ (gavle,carporte,plankeværker,skure,udhuse mv.) holder alt efter placering 5-10 gange længere end ubehandlet træ. Denne holdbarhed kan yderligere forlænges gennem påsmøring af farveløse træbeskyttelsesmidler (fx. Gori 22.001 eller lignende), hvis virkning imidlertid ophører efter 4-6 måneder.Anvendes fx. saltgrøn pigmenteret oliebaseret træbeskyttelsesmidler (Gori 44.7.05,Gori 88.7.05 eller lignende) fås samme effekt som med farveløse midler, men der kan gå væsentligt længere tid mellem hver behandling.
Døre og vinduer er malet med Gori imprægneringsvæske i følgende farver:
Døre og vinduer er malet med Gori imprægneringsvæske i følgende farver:
Hustype
– A (137m2.) rød – farve 44.504
– B (117m2.) grøn – – 44.702
– C (58.5m2.) brun – – 44.502
Disse væsker er vanskelige at anvende ved efterbehandling, da de er ret tyndtflydende og stænkemærker på husmurene er svære at fjerne. Gori har imidlertid nu udviklet de samme farver i en ny serie 88, dvs. rød er 88.504, grøn er 88.702 og brun er 88.502, som er langt lettere at anvende (stænkfri).
Anvendes ovennævnte træbeskyttelsesmidler og imprægneringsvæsker overholdes de for alle beboere bindende regler, jf. vedtægternes §15.
Der henvises i øvrigt til vedlagte bruger- og vedligeholdesvejledning af 13. maj 1977
Bestyrelsen